Og af dem alle syntes han bedst om bøgerne af den navnkundige Feliciano de Silva, for han fandt, at dennes klare prosa og dunkle tankegange var som perler; og endnu mere begejstret blev han, når han nåede frem til at læse kærlighedsbrevene og udfordringsskrivelserne, hvor der ofte stod skrevet: “Den ufornuftens fornuft, der udøves mod min fornuft, svækker i den grad min fornuft, at det er ganske fornuftigt, at jeg beklager mig over jeres skønhed.” Og ligeledes, når han læste: “De høje himle, der guddommeligt befæster jeres guddommelighed med stjerner og lader jer fortjene den fortjenstfuldhed, som jeres storhed fortjener.”